En lille hilsen fra Bangkok lufthavn, hvor vi har fornøjelsen af at spendere 6 timer i transit, inden turen går videre hjem til Hanoi. Vores feriebilleder fra Filippinerne ligger på kamera og telefon, så dem kan vi ikke vise nu. Men vi kan fortælle, at vi har haft en strålende ferie og fået endnu flere spændende Asien-indtryk med hjem i kufferten. I får den udvidedet rejseberetning, når vi kan spice den op med billeder.
Mens vi venter på feriebillederne, kan vi vise et billede fra Hanoi: Må vi præsentere jer for den fine bygning i midten af billedet. Vores nye hjem i Hanoi! Vi flytter i starten af marts, og vi G.L.Æ.D.E.R os! Vi er stadig meget glade for vores nuværende lejlighed og kvarter, men vi er også klar til at opleve nye sider af Hanoi, og vi tror, at vi vrider endnu mere ud af vores Hanoi-eventyr ved at flytte til vores nye kvarter. Det skal i hvert fald prøves. Flere billeder følger, når vi er flyttet ind.
Nu ruller vi snart mod gaten. Hav en dejlig søndag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar