Billederne er fra et marked i Bắc Hà, som vi besøgte forrige søndag, og hvis man interesserer sig for etniske minoritetsgrupper, så er søndagsmarkedet i Bắc Hà et godt sted. Her sælger Flower H'mong, der er en af Vietnams 53 etniske minoritetsgrupper, frugt, grønt, kød, hundehvalpe, høns, bøfler, grise, kurve, røgelse og hjemmebrændt spiritus hældt på tilfældige dunke (billede nummer fem) og meget mere.
Som det fremgår af billederne, er kvinderne iført traditionelle klædedragter i de flotteste farver. Særligt deres tørklæder, kraver, nederdele og ankel-/benklæder var iøjefaldende. Mændene skilte sig ud ved at være 'normalt moderne' klædt. Vi spurgte vores guide, hvorfor kun kvinderne klæder sig traditionelt, og forklaringen lød, at mændene ofte drikker sig fulde derhjemme, hvilket ikke kræver særligt tøj.....ahaaaa...
Og hvor ligger Bắc Hà, og hvad lavede vi egentlig der? Jo, vi var på weekendtur med Andreas' kollegaer, der havde arrangeret en social weekendtur til Bắc Hà, der ligger i det nordlige Vietnam. Faktisk var vi så nordligt, at vi kunne kigge til Kina, så det gjorde vi selvfølgelig...det lignede Vietnam til forveksling... Må vi præsentere - Kina:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar