onsdag den 24. april 2013

Hest på menuen






Så vidt vi kan læse i medierne, er I begyndt at spise en del hestekød i DK, og det virker til, at hestekød i det hele taget har været et varmt samtaleemne. Vi har følt os lidt 'udenfor' i den sammenhæng, da vi ikke har smagt hestekød. Heldigvis blev der rådet bod på dette i Bắc Hà, da vi fik serveret hest både lørdag og søndag. Og det var ikke kun 'rent' kød, det var også indvolde, kogt blod og andet udefinerbar. Vi smagte selvfølgelig på retten, og det smagte bare af kød.....vi skal dog ærligt indrømme, at vi undlod at tygge i indvoldene og det, der ikke var til at gennemskue....

Billederne er fra søndagsmarkedet i Bắc Hà, hvor vi sad bænket ved bittesmå borde og fik serveret hestekødsretten direkte fra den store gryde over ildstedet (billede 4). Billede 2 og 3 viser Andreas' kollegaer, der smager på den lokale heste-specialitet, og havde det ikke været for dem, havde vi aldrig selv tænkt på at bænke os...dels fordi grydens indhold så suspekt ud, og dels fordi vi ikke kunne kommunikere med dem i boden. Men det var en strålende autentisk oplevelse, og vi er glade for at have Andreas' kollegaer som rejsefæller, så vi nu også kan være med i klubben af hestekøds-spisere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar