Bagsiden af medaljen #1

Jeg har lovet Emilie, at der skal mere 'snavs' på bloggen. Vores blogindlæg handler ofte om det, der begejstrer og beriger os, da vi hellere vil fokusere på den del. Men selvfølgelig er alting ikke lutter lagkage, og derfor er dette indlæg dedikeret til bagsiden af medaljen; det sure, det trælse, det grimme, det klamme, det dumme! Here we go:

ARBEJDSLØSHED - jeg har stadig ikke noget arbejde, og det er træls. Frygten for at blive dummere og dummere for hver dag lever i bedste velgående, også selvom jeg prøver at holde gang i de små grå. Er der mon noget der hedder spousehjerne, for så er jeg måske ramt?

BUSSEMÆND - ohh yes. I Vietnam er det ikke uhøfligt at pille næse, så der bliver pillet - eller nærmere gravet - næse i tide og utide uden nogen form for diskretion. Det er ikke rart at se på. I det hele taget er der en anden forståelse af personlig hygiejne her end i Danmark. De færreste vasker hænder efter toiletbesøg og når man hoster, gør man det uden at holde sig for munden. Som bakterieforskrækket menneske er dette en daglig udfordring.

NETVÆRK - det tager tid at skabe sig et netværk, og at det tager tid at få gode venner - og det er nogen gange træls. Der er tidspunkter, hvor jeg gerne vil spole filmen frem til det sted, hvor man kender hinanden rigtig godt. Så er der tidspunkter, hvor jeg ville ønske, at den mest konstante og dominerende sms-trafik i min indbakke ikke kom fra mit vietnamesiske telefonselskab - hvilket den gør.

HÅR - jeg har tabt cirka halvdelen af mit hår. Jeg ved ikke hvorfor. Måske forurening? Jeg håber, at det stopper inden længe, for jeg vil nødig vende skaldet hjem til Danmark.

Listen fortsætter, men for at undgå at udvikle en mandags-blues, gemmer vi resten til et andet blogindlæg ;-)

(Vi ville gerne underbygge indlægget med et billede af noget rigtig træls eller klamt, men det var ikke let at finde. I stedet får I Mirai-Chan, en japansk pige som vi stiftede bekendtskab med på en fotoudstilling sidste år, fordi hun vist heller ikke er lutter lagkage.)