torsdag den 15. november 2012

Litteraturtempel og den falske IKEA!

Mens Andreas i går deltog i et seminar afholdt af Verdensbanken, besøgte Eva Litteraturtemplet....



Der var mange unge vietnamesere i deres stiveste puds, som brugte tiden på at tage billeder af hinanden....vi ved stadig ikke, hvad det går ud på (dette fænomen ses ofte i parker, ved templer o.l.), så den udredning må I have tilgode...

Templet blev grundlagt i 1070 og dannede i 1076 rammen om landets første universitet, hvor særligt udvalgte  vietnamesere fik lov til at studere konfucianismen, litteratur og poesi. I dag er templet et af Hanois store turistattraktioner, og der kommer derfor spandevis af turister...det er nu også et fint sted...

Bagefter gik turen til IKEA, da vi mangler køkkengrej og andre småting til lejligheden. IKEA i Hanoi skulle vise sig at være et interessant besøg og meget anderledes end IKEA i DK...
Den er eksempelvis presset ind i et gammelt byhus på tre etager...
...her ses indgangspartiet! Stilen er mere underspillet end i DK...
...etagerne er bittesmå og tætpakkede...
...sko er kun tilladt i stueetagen. På de øvrige tre etager foregår indkøbet uden...
...og så lagde de heller ikke så meget vægt på at fungere som inspirationskilde i boligindretningen...
Hvad prisen angår, var det heller ikke en standard IKEA-oplevelse - det var dyrt! Importerede varer bliver vist hårdt beskattet i Vietnam, og det kan åbenbart gøre selv IKEA-produkter dyre. Alt i alt er der vist tale om den falske IKEA, men vi fik da alligevel købt et par småting...

I går var også dagen, hvor vi erfarede, at smøreosten Den leende ko kan købes i vores lokale supermarked....

...og den er åbenbart så eksklusiv og eftertragtet, at den er pakket ind i egen alarm!! Vi måtte smage sådan en alarm-ost, så den blev købt og frigjort fra sin alarm, og vi kan afsløre, at den smager som den plejer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar