En kejser og hans sommerresidens

Her er endnu et af Đà Lạts byggerier i ikke-vietnamesisk stil, nemlig Kejser Bao Dais sommerresidens.

En af dagene lånte vi cykler af vores guesthouse og cyklede til Kejser Bao Dais sommerresidens, der ligger på en lille bakketop i udkanten af byen. Huset stod færdigt i 1938 og har fungeret som sommerresidens for Kejseren og hans familie, indtil de forlod Vietnam i slutningen af 1940'erne. Noget tyder på, at huset står, som da de forlod det - i gennemført retrostil.

Det sidste billede viser et rum, der nok alligevel ikke står som kejserfamilien forlod det. Nu er det i hvert fald indrettet til udklædningsrum, hvor man for nogle tusinde dong kan iføre sig komplet kejserkostume og få taget billede i en guldbelagt stol. Og vietnameserne ELSKER det!

Selvom vi kom for at se huset, var det faktisk sjovere at se de vietnamesiske turister opleve stedet. Det gik nemlig ikke stille for sig. Der var heftig aktivitet med at tage billeder, prøve husets møbler, røre ved det inventar der måtte røres (..og det der ikke måtte), råbe og grine, og selvom vi godt kan savne uforstyrrede museumsoplevelser, er det også meget forfriskende, at det er uhøjtideligt og løssluppent. 

En fransk togstation

Under den franske kolonisering var der en del franskmænd, der slog sig ned i Đà Lạt. De satte deres præg på byen, og det ses den dag i dag. En del villaer er opført i 'europæisk' stil, og byens togstation er tegnet af en franskmand. Om bygningen ser fransk ud, ved jeg nu ik'? Hvad ser fransk ud? Den ser i hvert fald ikke vietnamesisk ud. Den stod færdig i 1938, men siden de sidste år af vietnamkrigen har den ikke rigtigt været i brug. I dag fungerer den som turistattraktion.

På piller

Jeg har ikke den store erfaring med at spise piller, og når jeg en sjælden gang spiser en pille, er det ofte en kedelig bleg panodil. Men i dag kom der anderledes farvestrålende piller ind i mit liv - sådan så det ud, da jeg fik udleveret antibiotika (..mod betændelse i et sår på hælen, fra en sko der gnavede).

Man får kun udleveret det antal piller, man skal bruge, og det betyder, at man sjældent får en 'hel' pakke. I stedet får man det eksakte antal piller i en plastikpose med et klistermærke, der indikerer navn og dosering og værsgo. Indlægssedler og andre sjove udredninger om produktets virkninger og bivirkninger er åbenbart ikke så vigtige. Med piller fremstillet i advarsels-farver får man ellers lyst til at vide lidt mere, inden man spiser løs. Posen indeholder min pillesnack de næste fem dage, og så satser jeg på at være kureret. 

Insekt-snack...ahmmenamm

Skulle det være en friturestegt fårekylling? Den kommer endda med chili sauce? Sådan en omgang fik vi serveret, da vi besøgte en fårekyllinge-farm uden for Đà Lạt by. Og fårekyllingerne smagte ok...kunne dog godt bruge lidt mere salt. 

Vietnameserne spiser fårekyllinger som snack...sagde vores guide. Vi er dog ikke stødt på denne spise nordpå, så måske det er mere brugt i den centrale og sydlige del af landet..? I Hong Kong så vi fårekyllinger som disse, og de blev brugt som fuglefoder..... Hmmm...skulle vi have holdt os til vores medbragte vand og bananer....?

Lidt om kaffe og kaffebrygning

Vores besøg på en kaffeplantage. Der er en del kaffeplantager i Đà Lạt - og i Vietnam. Faktisk skulle kaffe være den anden mest eksporterede afgrøde i Vietnam. I det hele taget skulle Vietnam være en af de helt store globale kaffeproducenter, kun overgået af Brasilien. 

Vi hørte lidt om plantagens produktion og drak en kop kaffe. Ikke en hvilken som helst kaffe, men en weasel kaffe. Verdens dyreste kaffe. Men det er ikke prisen, der er særlig, det er behandlingen af kaffebæret. Bæret har nemlig taget turen gennem fordøjelsessystemet på et desmerdyr. Kaffebønnerne fordøjes ikke undervejs, så de kommer hele ud 'på den anden side'. Herpå kan kaffebonden indsamle bærerne og riste bønnerne. Det er altid sjovt at tænke på, hvem der i sin tid opdagede denne metode....for den forekommer ikke så oplagt. Vi fik en fin weasel-kaffe, men den mindede meget om almindelig vietnamesisk kaffe, så mere særlig var den heller ikke. 

Det er vores weasel-kaffe, der ses på det første billede. Selve bryggemetoden kræver måske lidt forklaring - og metoden er den samme for weasel kaffe såvel som almindelig vietnamesisk kaffe. Kaffen brygges i en lille tin-dims på toppen af kaffekoppen. Tin-dimsen indeholder kaffepulver og kogende vand, der langsom drypper fra tin-apparatet og ned i kaffekoppen. Det tager sin tid at dryppe sig til en hel kop kaffe, men så er den til gengæld også stærk som ti vilde heste. Vietnameserne drikker deres kaffe varm eller som iskaffe, og den kan suppleres med kondenseret mælk, hvis man ikke er til den rene udgave.

Hvor peberfrugten gror...

Drivhuslandskab i Đà Lạt

Drivhuset indefra...hvor de vist nok gror nelliker

Vi lurede lidt på grøntsagerne...

En, to, tre - APPELSIN!

Det er en lækker lyd, der kommer ud af sådan en vander. Jeg havde helt glemt, hvor god den er. 

Blomsterbilleder... 

Flere drivhuslandskaber

Gerbera i rigelige mængder

...og hvor alle de andre grøntsager og blomster også gror, nemlig Đà Lạt. Området er kendt for at være et vietnamesisk spise-/blomsterkammer, da der bliver produceret store mængder grønt og blomster, der forsyner hele Vietnam. I modsætning til det resterende tropiske og subtropiske Vietnam, har Đà Lạt et tempereret klima, der åbenbart egner sig godt til at dyrke lidt af hvert.

Derfor skulle vi selvfølgelig også se nærmere på de grønne herligheder. Vi tilmeldte os en turisttur, hvor vi besøgte et par drivhuse med blomster og grøntsager. Det lyder muligvis lidt Søren Ryge-agtigt, men når landskabet rundt om Đà Lạt by er plettet til med drivhuse, er det et must. Turistturen bød på flere sjove stop, så i de kommende indlæg vil vi spame flere billeder fra turen.

Og endelig bonusinfo til de øvrige drivhusinteresserede - jeg ved, at I er der - så kan jeg afsløre, at drivhuset har til formål at skærme planterne for regn, da de ellers vil gå til. Ahaa...

Nha Trang Mix

Souvenirshop i Nha Trang. 

Farvestrålende kager hos en bager.

Et tørrestativ på taget af vores hotel.

Udsigten fra taget af vores hotel. Strand, hoteller og byggepladser og en halv Andreas.  

Hotelværelse for 22 USD! Golden Sea Hotel på 27A Hùng Vương var ganske strålende og kan anbefales.  

Skulle det være en undulat? Undulat er i grunden et mærkeligt ord....

Nha Trang Katedral opført mellem 1928-1933 i fransk-gotisk stil. Bygget i cement-blokke - er det discount-versionen inden for katedralbyggeri?

Jacob stavet på en anden måde.

Et rusten tag.

Udsigten fra vores balkon på 8. etage.

Lidt blandede billed-bolcher fra vores to dage i Nha Trang. Vi gik tur i byen og på stranden, besøgte katedralen og Long Son Pagoda (et buddhistisk tempel), Long Thanh Art Gallery og DDK's White & Black Photo Gallery. De to gallerier havde en overraskende fin samling af sort/hvide fotos taget med analog kamera. Og så var turisttiden i Nha Trang brugt op, og vi drog videre mod højlandet og Đà Lạt.

Alt godt fra havet

Så er vi hjemme igen efter fire dage i Hong Kong. Det var FEDT! Den tur skal I høre mere om, men først må vi hellere færdiggøre vores sommerferie-indlæg.

Billederne er fra National Oceanographic Museum, hvor vi spenderede et par timer af vores Nha Trang-tid. Det er stort akvarium med masser af fisk i små og store akvarier, nogle havskildpadder og en enkelt sølle sæl havde også fundet vej til museet. Der var desuden en 'død' afdeling med konserveret fisk og skaldyr på glas. En konserveret søko i grøngul sprit tog prisen for det mest uimponeret ansigtsudtryk, men det er måske også mindre sjovt at være en konserveret søko....

Midt i det hele bød museet også på et par danske overraskelser. Såsom at konserveringsafdelingen var støttet af den danske ambassade, og at den lille havfrue hang i glas og ramme på væggen (billede 6)...og sidstnævnte var havnet i frækt selskab, hvilket også var overraskende.