tirsdag den 10. september 2013

Hvor peberfrugten gror...

Drivhuslandskab i Đà Lạt
Drivhuset indefra...hvor de vist nok gror nelliker
Vi lurede lidt på grøntsagerne...
En, to, tre - APPELSIN!
Det er en lækker lyd, der kommer ud af sådan en vander. Jeg havde helt glemt, hvor god den er. 
Blomsterbilleder... 

Flere drivhuslandskaber
Gerbera i rigelige mængder
...og hvor alle de andre grøntsager og blomster også gror, nemlig Đà Lạt. Området er kendt for at være et vietnamesisk spise-/blomsterkammer, da der bliver produceret store mængder grønt og blomster, der forsyner hele Vietnam. I modsætning til det resterende tropiske og subtropiske Vietnam, har Đà Lạt et tempereret klima, der åbenbart egner sig godt til at dyrke lidt af hvert.

Derfor skulle vi selvfølgelig også se nærmere på de grønne herligheder. Vi tilmeldte os en turisttur, hvor vi besøgte et par drivhuse med blomster og grøntsager. Det lyder muligvis lidt Søren Ryge-agtigt, men når landskabet rundt om Đà Lạt by er plettet til med drivhuse, er det et must. Turistturen bød på flere sjove stop, så i de kommende indlæg vil vi spame flere billeder fra turen.

Og endelig bonusinfo til de øvrige drivhusinteresserede - jeg ved, at I er der - så kan jeg afsløre, at drivhuset har til formål at skærme planterne for regn, da de ellers vil gå til. Ahaa...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar