Vores besøg på en kaffeplantage. Der er en del kaffeplantager i Đà Lạt - og i Vietnam. Faktisk skulle kaffe være den anden mest eksporterede afgrøde i Vietnam. I det hele taget skulle Vietnam være en af de helt store globale kaffeproducenter, kun overgået af Brasilien.
Vi hørte lidt om plantagens produktion og drak en kop kaffe. Ikke en hvilken som helst kaffe, men en weasel kaffe. Verdens dyreste kaffe. Men det er ikke prisen, der er særlig, det er behandlingen af kaffebæret. Bæret har nemlig taget turen gennem fordøjelsessystemet på et desmerdyr. Kaffebønnerne fordøjes ikke undervejs, så de kommer hele ud 'på den anden side'. Herpå kan kaffebonden indsamle bærerne og riste bønnerne. Det er altid sjovt at tænke på, hvem der i sin tid opdagede denne metode....for den forekommer ikke så oplagt. Vi fik en fin weasel-kaffe, men den mindede meget om almindelig vietnamesisk kaffe, så mere særlig var den heller ikke.
Det er vores weasel-kaffe, der ses på det første billede. Selve bryggemetoden kræver måske lidt forklaring - og metoden er den samme for weasel kaffe såvel som almindelig vietnamesisk kaffe. Kaffen brygges i en lille tin-dims på toppen af kaffekoppen. Tin-dimsen indeholder kaffepulver og kogende vand, der langsom drypper fra tin-apparatet og ned i kaffekoppen. Det tager sin tid at dryppe sig til en hel kop kaffe, men så er den til gengæld også stærk som ti vilde heste. Vietnameserne drikker deres kaffe varm eller som iskaffe, og den kan suppleres med kondenseret mælk, hvis man ikke er til den rene udgave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar