Sawadee kha - en transithilsen!

En lille hilsen fra Bangkok lufthavn, hvor vi har fornøjelsen af at spendere 6 timer i transit, inden turen går videre hjem til Hanoi. Vores feriebilleder fra Filippinerne ligger på kamera og telefon, så dem kan vi ikke vise nu. Men vi kan fortælle, at vi har haft en strålende ferie og fået endnu flere spændende Asien-indtryk med hjem i kufferten. I får den udvidedet rejseberetning, når vi kan spice den op med billeder.

Mens vi venter på feriebillederne, kan vi vise et billede fra Hanoi: Må vi præsentere jer for den fine bygning i midten af billedet. Vores nye hjem i Hanoi! Vi flytter i starten af marts, og vi G.L.Æ.D.E.R os! Vi er stadig meget glade for vores nuværende lejlighed og kvarter, men vi er også klar til at opleve nye sider af Hanoi, og vi tror, at vi vrider endnu mere ud af vores Hanoi-eventyr ved at flytte til vores nye kvarter. Det skal i hvert fald prøves. Flere billeder følger, når vi er flyttet ind.

Nu ruller vi snart mod gaten. Hav en dejlig søndag!

Februar for et år i siden...

...var vi fortsat i New York City på grund af Andreas arbejde, og tog en guidet tur i FN's hovedkvarter. 

...fejrede vi det kinesiske nytår og bød Slangens år velkommen i China Town. 

...Åhhh kaffe, du er en lækker sag. Og du bliver ikke mindre lækker af, at det er hundekoldt udenfor. Vi drak mange lækre kaffer.

...fyldte Grand Central Station hele 100 år. Imponerende fødselsdag og endnu mere imponerende bygning. 

...tog vi på vinterstrandtur til Coney Island i det fineste solskinsvejr. 

....lejede vi denne lejlighed igennem Airbnb. Den ligger i Alphabet City, og selvom udlejeren var lidt skør var lejligheden ganske fin.

...blev vi bjergtaget af flotte, gamle broer. Hold nu fast for et lækkert syn.

..fik vi varmen, gratis internet og fin udsigt til smukke læsesale i New York Public Library. OG lysten til at blive hængende i en læsebås med hoved dybt begravet i gamle bøger og blive stjerneklog. 

...tog vi hjem til Hanoi og fik besøg af den søde Marie Louise. Hun kom sidst i februar og tog det gode vejr med sig. 

...spiste Marie Louise og jeg os igennem en Street Eat Tour rundt i Hanoi, hvor vi smagte på gadekøkkenmad. 

...morede vi os over Hanoi-hverdagslivet. Her råt kød på disken i vores lokale renseri. 

Det er sjovt at se tilbage og få genopfrisket tiden for præcis et år siden. Derfor får I et tilbageblik på nogle af februars højdepunkter - hvor vi blandt andet rejste fra den ene ende af verden til den anden og dermed udskiftede huer og frosne kinder med solbriller og fregner, nød de sidste rester af Tết og fik dejligt besøg fra Danmark. 

Lige nu er vi tilbage i Manila efter en weekendtur ud af byen til Taal Vulkan. I eftermiddag flyver vi til øen Palawan, hvor vi satser på badeferie og snorkling. Vi håber, at vi kan sende et billede eller to fra øferien, men ellers får I dem senere. Hav en dejlig mandag. 

En riskage og en rejse

Bánh chưng - den firkantede kage, der er en særlig Tết-spise. Denne kage er lavet af en gammel dame på vores nabovej.

Bánh chưng! En firkantet specialitet der spises særligt meget til Tết. Kagen består af sticky rice, mungbønner og gris, der lægges i lag i en firkantet træform. Bananblade bruges som afsluttende indpakning. Det tager tid at lave kagen! Ikke mindst at koge kagen, hvilket tager cirka 8-10 timer.Vi har desværre ikke smagt kagen endnu, men det må vi gøre.

Men det bliver ikke lige nu, for vi er rejst til Filippinerne for at holde ferie. Det må I høre mere om, men nu må vi i seng, så vi er klar til i morgen, hvor vi skal opleve en vulkan. Rigtig god fredag til jer!

Midt i en blomstertid

Fine ferskentræs-grene i blomst.

Flere ferskentræs-grene, der samles til buketter.

Et kumquat-træ på vej. Enten for at stå i et hjem, en forretning eller lignende.

Nogle andre fine træer. Vi kender ikke sorten, men de er heller ikke nær så udbredte som kumquat- og ferskentræet.

Et lille hus midt i et gartneri med ferskentræer, og hvor bedstemor kigger efter barnebarnet.

Flere Tết-snapshots. Vi kan ikke lade være, for her er SÅ flot! Her med billeder af de fine blomstergrene og træer, der i øjeblikket fylder gadebilledet, butikker, restauranter og de vietnamesiske hjem. Alle med respekt for sig selv har et kumquattræ eller et ferskentræ/-gren med lyserøde blomster. Derfor har der de sidste par dage været en vild trafik omkring det blomstermarked, der ligger i vores kvarter, hvor folk køber deres grene og træer. Aldrig har vi set så mange afskårne ferskengrene. Aldrig har vi set så mange grene og potter med træer blive fragtet rundt på knallert. Det er et fantastisk syn!

Chúc mừng năm mới!

... eller Godt Nytår, som vi siger. Det er Tết, det kinesiske nytår, og byen summer af liv. Alle har travlt med forberedelserne til årets største begivenhed.

Tết er en af de smukkeste tider på året, efter min mening, da Hanoi er fuld af farver. Alt er i guld og rødt - Tết-kort, Tết-kalendre, Tết-pynt - for der hører meget krimskrams til denne højtid. Dertil kommer alle de blomster, der pryder byen og diverse hjem.

Officielt starter Tết på torsdag den 30. januar og varer til og med på tirsdag den 4. februar. Højtiden følger den kinesiske kalender, så nytåret falder forskelligt fra år til år. Fredag den 31. januar er den første dag i det nye år, og dermed begyndelsen på Hestens år. Spændende at se, om Hestens år bliver lige så godt som Slangens. Jeg er i hvert fald mere til heste end til slanger, så det tager jeg som et godt tegn!

New York City // Central Park

En liiiiille walk back memory lane. Jeg faldt over dette indlæg med billeder fra vores tur sidste år og blev helt glad ved gensynet af den smukke Central Park. Indlægget blev aldrig udgivet, hvilket var en stor fejl. Det råder jeg bod på her. Nu er det alligevel vintervejr i Danmark, og så kan vi passende matche med et 'rigtigt' vinterindlæg.

Billederne er fra vores ture i Central Park. Det en enorm park på 351 hektar, og den skulle vist være den mest besøgte bypark i USA. Parken er helt fantastisk. Det er svært at sige, præcis hvad der gør den særlig, men måske er det kontrasten mellem parken og den pulserende storby. Måske er det fordi, at den er så populær, og fordi den bruges til så meget forskelligt. Måske er det fordi, jeg har set parken i diverse film og nu selv oplever den. Måske er det en blanding af det hele.

Da vi besøgte den, var den iført sit fine snekostume, og der var mulighed for at stå på skøjter og ski. Selv havde vi taget løbeskoene med, så vi kunne løbe en tur i parken. Men med en bidende polarvinter, var vi ikke et nanosekund i tvivl om, at det IKKE ville ske. Løbeskoene blev i kufferten. 

Hatten af!

Nón Lá er hatten over alle hatte! Vietnams nationalhat kan vi vist roligt kalde den koniske hat. Den bruges flittigt den dag i dag - mest på landet, men bestemt også af de byboere, der arbejder udendørs.

I søndags var Andreas på tur til Chuong landsby, der ligger cirka 30 km. fra Hà Nội. Byen er bedre kendt som hattelandsbyen, da cirka 80 % af beboerne lever af dette håndværk.

Umiddelbart ser hatten rimelig simpel ud, men der er faktisk meget arbejde, der ligger bag. Hatten er lavet af palmeblade, der tørres, blødgøres og bleges i flere omgange for derefter at blive klippet, formet og syet.

De sidste 4 billeder viser en Nón quai thao, der er en anden slags hat, der stammer fra den nordlige region af Vietnam. Den er mere farverig, har en anden form og bæres kun af kvinder.

- Hatten af for det arbejde, der er lagt i de fine hatte. 

Bagsiden af medaljen #1

Jeg har lovet Emilie, at der skal mere 'snavs' på bloggen. Vores blogindlæg handler ofte om det, der begejstrer og beriger os, da vi hellere vil fokusere på den del. Men selvfølgelig er alting ikke lutter lagkage, og derfor er dette indlæg dedikeret til bagsiden af medaljen; det sure, det trælse, det grimme, det klamme, det dumme! Here we go:

ARBEJDSLØSHED - jeg har stadig ikke noget arbejde, og det er træls. Frygten for at blive dummere og dummere for hver dag lever i bedste velgående, også selvom jeg prøver at holde gang i de små grå. Er der mon noget der hedder spousehjerne, for så er jeg måske ramt?

BUSSEMÆND - ohh yes. I Vietnam er det ikke uhøfligt at pille næse, så der bliver pillet - eller nærmere gravet - næse i tide og utide uden nogen form for diskretion. Det er ikke rart at se på. I det hele taget er der en anden forståelse af personlig hygiejne her end i Danmark. De færreste vasker hænder efter toiletbesøg og når man hoster, gør man det uden at holde sig for munden. Som bakterieforskrækket menneske er dette en daglig udfordring.

NETVÆRK - det tager tid at skabe sig et netværk, og at det tager tid at få gode venner - og det er nogen gange træls. Der er tidspunkter, hvor jeg gerne vil spole filmen frem til det sted, hvor man kender hinanden rigtig godt. Så er der tidspunkter, hvor jeg ville ønske, at den mest konstante og dominerende sms-trafik i min indbakke ikke kom fra mit vietnamesiske telefonselskab - hvilket den gør.

HÅR - jeg har tabt cirka halvdelen af mit hår. Jeg ved ikke hvorfor. Måske forurening? Jeg håber, at det stopper inden længe, for jeg vil nødig vende skaldet hjem til Danmark.

Listen fortsætter, men for at undgå at udvikle en mandags-blues, gemmer vi resten til et andet blogindlæg ;-)

(Vi ville gerne underbygge indlægget med et billede af noget rigtig træls eller klamt, men det var ikke let at finde. I stedet får I Mirai-Chan, en japansk pige som vi stiftede bekendtskab med på en fotoudstilling sidste år, fordi hun vist heller ikke er lutter lagkage.)

Må vi præsentere: Kowloon

Et vejkryds med kryds.

Hong Kong-udsigten fra vores hotelværelse.

Streetphoto og kærlighed.

Et fortorv på fiskegaden i Kowloon.

En fuglesælger gør klar til dagens salg.

En mand og en fisk tjekker hinanden ud. Er det fordi de ligner hinanden?

Vi så denne notits ved et basin. 14 dages fængsel for at udsætte en fisk!?!

Gangbroer som denne er der mange af i byen. De er hævet over den kørende trafik, så man kommer lettere frem. Super smart.

Metrostationen tæt på vores hotel.

En glad turist.

Metro-trængsel uden for myldertid!

En aften med regn og våde strømper. 

Kowloon har den imponerende rekord at være verdens tættest befolkede område. Her boede vi, og altså også en hulens masse andre mennesker. Turen til Hong Kong var en af de ture, hvor jeg blev mindet om, hvor gigantisk verden er. Med mere end 7 milliarder mennesker på jorden skal der selvfølgelig bo folk uden for Danmarks og Europas grænser, men det er nogen gange lettere at forstå, når man selv står i menneskemylderet.

Vi besøgte fiskegaden på Tung Choi Street (hvor der hovedsageligt sælges guldfisk), så blomstermarked på Flower Market Road, fulgehaven på Yuen Po Steet og Temple Street natmarked. Vi gik aftentur på havnepromenaden og så en fotoudstilling. Mest af alt gik vi bare rundt og så på byen. Der er så meget at se på: mennesker fra hele verden, mystiske kinesiske tegn, de vildeste højhuse, blege kinesiske dumplings solgt på gadehjørner, trafiktrængsel (stort set uden knallerter) og meget mere. Vi kunne godt have brugt mere end tre dage!